Fremtidens anfører

superspurss billede
Offline

Nu nærmer vi os hastigt afslutningen på en ganske forfærdelig sæson, og det er ved at være tid at kigge fremad mod den næste. Med inspiration i en artikel jeg læste, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at høre, hvem i ser som vores anfører næste sæson?

Jeg synes personligt at Dawson er den rigtige type og en foragngsmand på banen, men jeg vil have en anfører, som spiller hver gang, og foretrækker også, at han er en af holdets mest vigtige spillere. Jeg ser derfor rigtig gerne, at Lloris får anførerbindet næste sæson, hvis han stadig er at finde i klubben. Han har været anfører på det franske landshold i flere år, og skal ned og lede dem ved VM, og han er samtidig en fantastisk spiller, som spiller alle kampe.
Problemet kan desværre blive, at han måske ikke er i klubben næste sæson, men håber på, at han seneste udtalelser er et udtryk for, at han gerne vil blive og kæmpe, da det kun kan blive bedre Wink
Samtidig kan et anførerbind, og ikke at det er derfor han skal have det, være med til at overbevise ham om, at han skal blive i klubben, og det ville jo ikke være en kedelig bonus at få med Smile

- Ceterum censeo Emirates esse delendam

eastupperblocks billede
Offline

 Ja.. Jeg kan kun være enig... En anfører skal være "fast mand".. og skal være en af de vigtigste spillere. Selvfølgeligt skal han ha' passion , lederegenskaber og vindermentalitet... Respekt for Daws. Men i mine øjne skal han ikke spille hver gang... Man kan så sige vores forsvar generelt skal forbedres, så derfor er han da lige pt en vigtig spiller. Men hans evner rækker ikke mod de hurtige og farlige tophold. Og specielt i de kampe, er en anfører vigtig og skal være den som pisker holdet frem.

Han er dog en type som er vigtig at ha'. Både klubmæssigt og med de spidskompetencer han har. Men jeg vil ikke mene at han er rygradden af vores fremtidige hold.

Lige nu er Lloris også min favorit til bindet... Jan V var mit oplagte valg... Men han har vist skræmmende dårlig attitude. Jeg har dog aldrig været tilhænger af at målmænd skal være anførere. Ser helst én der kan være med til at diktere spillet.

31 kampe med Tottenham: 19 sejre, 4 uafgjorte, 7 nederlag (1 afbrudt kamp  - gæt selv hvilken)

Rugges billede
Offline

Sidste sæson var jeg slet ikke i tvivl om at det var Jan Vertonghen som skulle være manden med anførebindet. Jeg er dog blev skuffet over hans præstation og hans attitude på banen og derfor mener jeg ikke længere han er kandidat til at være anføre. 

Lloris har taget ansvar i den nuværende sæson og har bevist at han kæmper for holdet. Dog er nogle af hans udtalelser i medierne en anelse skræmmende. Hvis vi kunne holde på ham til næsten sæson, vil jeg mene han er det perfekte valg som anføre og forhåbentlig manden, som kan hjælpe os i Champions League næste år. 

COYS. 

Tottenham - Can´t Smile Without You

kcs billede
Offline

Vi har ganske få ledertyper på holdet. Jeg kan kun komme i tanke om Hugo og Dawson. Kaboul slår mig ikke som en ledertyper, selvom han er vice-anfører og Vertonghen er en fornærmet skoledreng så snart det ikke går hans vej. Derfor er der pt kun to muligheder - daws og Hugo. Og da Daws allerede er anfører så er det da naturligt at han er det når han spiller.

COYSs billede
Offline

kc skrev:
Vi har ganske få ledertyper på holdet. Jeg kan kun komme i tanke om Hugo og Dawson. Kaboul slår mig ikke som en ledertyper, selvom han er vice-anfører og Vertonghen er en fornærmet skoledreng så snart det ikke går hans vej. Derfor er der pt kun to muligheder - daws og Hugo. Og da Daws allerede er anfører så er det da naturligt at han er det når han spiller.

Ja, klubben skal træffe en beslutning. I England har man en tradition med en 'club captain', hvilket vi også så, dengang Ledley var kaptajn, men ofte ikke spillede pga. skader. Her var det helt naturligt, at Ledley bar bindet, når han spillede. Situationen er lidt en anden med Dawson, da han i denne sæson har været bænket indimellem. Så muligvis skal man overveje, om Hugo skal have rollen permanent. Men lur mig, om ikke Daws spiller masser af kampe næste år.

kcs billede
Offline

 @coys - men Dawson har jo ikke været bænket i år. Har han ikke spillet hver gang han ikke vsr skadet? Dawson har 30 PL kampe i år. Så er man jo fast mand..Smile