Stoke City - Tottenham Hotspur

På søndag rejser vi til Staffordshire og gæster for anden gang i sæsonen Britannia Stadium i Stoke-on-Trent.
Tilbage i september røg vi ud af Carling Cuppen efter en jævnbyrdig og jævnt kedelig kamp mellem to hold, som stillede med flere reserver.
De seneste måneder har vist os, at på trods af at vi har en bred trup, så er der milevidt i niveau fra førsteholdet og til reservernes indsats i de knapt så højt prioriterede kampe. Stoke derimod er et hold som lever mere på spilkonceptet og den fysiske indsats, og her er der ikke samme spring fra de bedste elleve, og til et hold med 4-5 reserver.
The Potters
Det er uvist om vi får et gensyn med både Woodgate, Palacios og Crouch, som alle var Spursspillere i sidste sæson. Crouch skulle være sikker starter, og Palacios ser vi med mindre en skade holder ham ude. Woodgate er derimod efter Huth og Shawcross i hierarkiet i centerforsvaret. Til gengæld er han blevet brugt på en backplads, men mon dog han skal nyde noget af at løbe om kap med Bale og Lennon. Uanset hvad vil de gøre alt og så en lille smule ekstra for at få et godt resultat mod netop os.
Som nævnt lever Stoke på benhårdt arbejde, et defensivt koncept og fokus på dødbolde, særligt mod hold som er bedre boldspillere end de selv er. Senest i sidste runde, hvor de noget ufortjent vandt ude mod Everton. 1-0 sejr på et hovedstødsmål af den lille og elegante Robert Huth og blot 33% boldbesidelse, typisk Stoke! Hvis de får tid og plads til at spille har de dog også vist sig i stand til at levere en underholdende gang fodbold, men mon dog at det bliver tilfældet i kampen mod Spurs.
Spurs
Holdet er i gang med en fantastisk stime i Premier League, og ser man vores topniveau sammenlignet med en typisk indsats af Stoke, burde det være en smal sag at vinde kampen. Vi har desuden vundet de tre seneste ligakampe på Britannia, så selv statistikken er med os.
Der er dog god grund til at være forsigtig. Vi skal slå Stoke på vores hurtighed, det hurtige pasningsspil og de hurtige wings. Her er det meget vigtigt at Bale bliver klar. Hvis Pienaar spiller på venstrekanten er vi klart svækkede Når vi samtidigt må forvente at Vaart starter på bekostning af en tvivlsom Defoe, kan vi ende med at vores eneste rigtige hurtigløbere begge ligger i højresiden, hvilket gør det noget nemmere at lukke ned for. Indlæg i feltet skal vi nok ikke forvente os meget af, og så skal vi til at kombinere os igennem en betondefensiv, som inkluderer hele Stokes midtbane. Det bliver svært.
Vores defensiv kommer også på prøve. Kaboul og Gallas har kun spillet en kamp sammen i denne sæson, og det var i sidste runde, hvor der ikke var alt for travlt. Gallas har endnu ikke vist samme niveau som i sidste sæson, og mange har givet King en stor del af æren for den form som Kaboul har vist på det seneste. Kabouls eneste svaghed er stadigvæk placeringsevnen, og særligt dødbolde servet efter Huth og Crouch, kan man godt blive nervøs for vil koste et mål.
Opstilling:
Friedel
Walker, Kaboul, Gallas, Assou-Ekotto
Lennon, Parker, Modric, Bale/Pienaar
Vaart, Adebayor
Resultat
Hvis Bale er klar, bør vi have så mange strenge at spille på at Stoke ikke kan lukke af. Hvis ikke tror jeg at vi får svært ved at skabe mange chancer.
1. scenario (med Bale): Vi vinder 3-1 i en kamp som endnu engang først bliver endeligt lukket meget sent.
2. scenario (uden Bale): Kampen ender 1-1, selvom vi har 65% boldbesiddelse og tre gange så mange afslutninger som værterne, og lur mig om ikke Crouch kunne finde på at score.
COYS og god kamp!
Internationale nyheder
-
Tottenham striker Jermain Defoe believes a tough pre-season training programme helped him earn a...
-
Everton goalkeeper Tim Howard has urged midfielder Steven Pienaar to return to the club after his...
-
Tottenham midfielder Luka Modric says he is in no hurry to sort out his club future and will make a...
-
Sky Sports sources understand Rio Ferdinand is to be left out of England's Euro 2012 squad by new...
-
Tottenham defender Younes Kaboul has been ruled out of Euro 2012 with a knee injury after being...
-
Tottenham boss Harry Redknapp admits Scott Parker could miss Euro 2012 if his Achilles fails to...
-
Alessandro Del Piero has opened the door to a summer move to the Premier League by admitting that...
-
Steven Pienaar has left the door open for another return to Everton after an emotional farewell at...
-
France are sweating over the fitness of Younes Kaboul and Loic Remy ahead of Euro 2012.
-
Sebastien Bassong will seek talks with Harry Redknapp to clarify his future at Tottenham before the...
