Tottenham – Everton

 

 

Ind i et meget stramt kampprogram presser vi så lige den udsatte sæsonåbner mod Everton. 

Selvom vi har mange kampe og trætte småskadede spillere at tænke på, skal vi nok være glade for at kampen spilles nu og ikke som planlag i august. 

Tilbage i august var der voldsom uro i truppen ikke mindst på grund af Modric’ flirt med Blue Scum, og vi havde endnu ikke fået selskab af Parker og Adebayor.

Everton som har en solid med smal trup havde på dette tidspunkt næsten alle mand klar, så der havde formodentlig ventet os en noget sværere opgave end den vi står overfor på onsdag.

 

Modstanderne

Everton er som traditionen byder ekstremt hårdt ramt af skader i en trup som i forvejen ikke er den bredeste. Af de 12 Everton spillere, som har startet 10 eller flere Premier League kampe i denne sæson er hele 6 på skadeslisten.

Everton var nødt til (eller valgte i al fald) at stille med stort set stærkeste hold i weekenden mod fyraftensprofferne fra Tamworth, som man besejrede 2-0 efter en angiveligt ringe indsats.

David Moyes har ca. tre forsvarsspillere tilbage og midtbanen er også kraftigt decimeret. Til gengæld har han masser af middelmådige og ualmindeligt uskarpe angribere at vælge mellem. Tim Howard har scoret lige så mange mål som Anichebe og Saha(!) 

Med mindre Moyes hiver et par ungdomsspillere op som ingen kender til kunne disse 11 meget ved udgøre startopstillingen på onsdag:

Howard

Neville-Distin-Heitinga-Baines

Bilyaletdinov-Donovan-Fellaini-Drenthe

Anichebe-Saha

 

Alternativt kan Bilyaletdinov og Drenthe bruges som backs, så Neville og Heitinga rykkes frem som defensive midtbanespillere.

Det vil således være en samling rutinerede og kompetente spillere, men samtidigt vil mange være trætte, ude af form og spille udenfor deres vante position.

Selv før skaderne virkeligt tog til har Everton i denne sæson været et temmelig middelmådigt hold, som ligger solidt i det store midterfelt, som reelt ikke har andet at spille for end at undgå nedrykning.

For ikke mere end et par sæsoner siden var Everton, sammen med Aston Villa, vores nærmeste konkurrenter men siden er vi rykket frem mens de andre i bedste fald kan siges at være stået stille.

I ligaen har Evertons bedste resultat i denne sæson været udebanesejren over Fulham, mens de har tabt alle kampe til de 7 hold som ud over Spurs udgør top-8. Knapt så skræmmende.

 

De liljehvide

Redknapp gav pause til alle 11 spillere som startede mod West Bromwich bortset fra Defoe, da vi cruisede forbi Cheltenham i FA-cuppen, så benene burde være mere friske end vi har set i de seneste par ligakampe. Eneste genganger fra i lørdags bliver nødvendigvis en af centerforsvarerne, Dawson eller Bassong. Bassong har gjort det fornuftigt i de seneste kampe han har spillet, så mon ikke han bliver valgt frem for at risikere en belastningsskade på Dawson, som lige skal rigtigt i gang igen.

Lennon burde også være klar til start, mens Parker nok holdes ude i det mindste indtil weekenden.

Det giver denne opstilling:

Friedel

Walker-Kaboul-Bassong-Ekotto

Lennon-Sandro-Modric-Bale

Vaart-Adebayor

 

Med Lennon tilbage kan vi gå tilbage til at spille bredt med hurtige wings, hvilket bør være giftigt mod et godt slidt hold hvor begge backs spiller udenfor position. Omvendt har Neville før pillet pynten godt og grundigt af Bale og Lennon plejer at skulle bruge en kamp eller to efter en skadespause før han igen er oppe i gear.

 

Resultatet

Vi bør slå et Evertonhold i elendig forfatning ganske sikkert. Moyes tropper er dog rutinerede og falder aldrig helt sammen. Det sker utroligt sjældent at Everton taber stort. Til gengæld har de svært ved at score mål og med en helt ny forsvarssammensætning kan de kun drømme om at holde nullet.

2-0 til Spurs på mål af van der Vaart og Bale.

 

COYS og god kamp!