Tottenham Vs. Wolves

I onsdags blev Everton slået sikkert 2-0. Allerede på lørdag står Wolves for tur! COYS!
Tottenham F. C – Wolverhampton Wanderers | PL | WHL | 14 jan. kl. 14:00 |
Der er efterhånden ingen vej udenom. Vi er med i kampen om mesterskabet, og det er bestemt en svær øvelse for os hårdt prøvede fans. Vi er vant til at være underdogs og vide, at det på et eller andet tidspunkt går galt. Man frygter at begå hybris ved at drømme om mesterskabet, og venter blot på, at nedturen starter – ligesom den plejer, når det går allerbedst. Det er forfærdeligt, men på samme tid også en helt fantastisk følelse, når alting går godt. Og hvem ved om dette virkelig skal være sæsonen, hvor alt lykkedes?
Velkommen til kampen mod Wolverhampton, endnu en kamp i det måske vigtigste halvår for Spurs nogensinde!
Optakt af Søren Holm – Lupus
Tottenham
Kampen onsdag aften var om noget bare ”Another day at the office”. Everton blev aldrig rigtigt farlige, og vi sad tungt på hele kampen. Det var en sjov fornemmelse. For blot få år siden var det os, Aston Villa og Everton, der var kandidater til at skulle bryde ”The Big Four” – Nu ligger de to hold side om side, langt nede i tabellen, mens vi ligger á point med United på 2. pladsen. Kampen viste med alt tydelighed, at de andre hold opfatter os som et tophold - De pakker sig simpelthen ned, parkerer bussen og forsøger at forsvare sig i 90 min. Vi så det mod WBA og igen onsdag aften mod Everton. Selvom vi vinder, er det min opfattelse, at vi trods alt spiller bedst mod hold, der gerne vil fremad banen, det giver os bedre mulighed og plads til at spille vores hurtige spil.
Kampen blev spillet uden Scott Parker og Sandro, der begge er skadede. Sandro bliver ikke klar mod Wolves, og vi skal nok heller ikke forvente at se Parker på banen. Livermore gjorde i min optik et godt indhop, trods han var blevet syet med en del sting efter et sammenstød med Kaboul. Ligeledes bød kampen også på gensyn til Michael Dawson, der spillede godt og kommanderede sine tropper, som havde han aldrig været væk! Et meget glædeligt gensyn.
Jeg bed desuden mærke i to ting mod Everton. Adebayor virker ikke helt skarp mere. Der er mange fejl i det opbyggende spil han er en vigtig del af. Samtidig er han aldeles uskarp foran mål. Der var selvfølgelig et par gode aktioner og mange gode løb fra hans side, men det er bekymrende, og jeg ved ikke om det skyldes træthed, mangel på koncentration eller noget helt tredje. Det andet er, at vi simpelthen er katastrofale på dødbolde, hvilket også vakte stor frustration i replikboksen. Med spillere som Dawson, Adebayor og Kaboul burde vi simpelthen kunne gøre det bedre. Især skyldes det nok, at VdV’ indlæg var håbløse. Det skal trænes H. Redknapp – det ville være et godt våben at kunne tilføje til arsenalet!
Wolverhampton
Vi skylder Wolverhampton meget. Sidste gang vi mødte dem, var efter de to smertelige nederlag i starten af sæsonen mod de to Manchester klubben. Vi vandt 0-2 på mål af Defoe og Adebayor, sidstnævnte scorede i kampen sit første mål for Spurs. Det her må meget gerne være kampen, hvor han får fut under kedlerne igen! Der var chancer i begge ender, især var gode gamle O’Hara tæt på at komme på måltavlen. Vi stiller ikke op på samme måde som dengang. Vi må nok undvære Parker, til gengæld bliver der nok ikke et gensyn til Kranjcar, der spillede i stedet for Lennon. Ligeledes var VdV skadet på det tidspunkt.
Wolverhampton har ikke haft videre succes i denne sæson. I øjeblikket ligger de nummer 16 med 17 point. Udbyttet af de sidste 5 kampe har været sølle 3 point. Blandt de 5 kampe var 1-1 kampen mod Arsenal og 2-1 nederlaget mod Chelsea. Jeg bider mærke i, at Wolves har scoret minimum 1 mål i de seneste 7 kampe. Det er ikke et helt ueffent hold når det gælder det offensive, og jeg tror bestemt Livermore skal få mere travlt end mod Everton, for Wolves kommer til WHL med en stærk defensiv, men med tro på egne evner når de skal fremad.
Wolves har her til januar lejet Frimpong i Arsenal, til at styrke den defensive midtbane. Wolves vil formegentligt stille op med ham og Henry på den defensive midt med O’Hara som hængende angriber bag Fletcher. Fletcher er i øjeblikket topscorer med 8 mål, og bestemt en mand vi skal holde øje med.
Kampen
Jeg er ikke sikker på, at vi stiller op på samme måde som mod Everton. Efter den her kamp venter Manchester City, hvor Adebayor ikke kan spille med. Så hvem ved, om Harry forsøger sig med Defoe fra start i stedet? Jeg ved det ikke – Men her er mit bud.
Spurs: Wolves
Friedel Hennesey
Walker – Kaboul – Dawson – BAE Foley – Johnson – Berra - Ward
Lennon – Livermore – Modric – Bale Henry - Frimpong
VdV Knightly – O’Hara - Jarvis
Adebayor Fletcher
Det er såmænd et ganske stærkt hold Wolves møder op med. O’Hara vil helst spille en VdV-rolle, uden for meget defensivt arbejde, hvilket de to stærke DM spillere Frimpong og Henry kan give plads til. Som nævnt før, så skal Livermore spille koncentreret, mens Kaboul, Dawson og Friedel godt kan forberede sig på mere travlhed end mod Everton. Lennon og Bale skulle kunne klare sig overfor Ward og Foley, og jeg tror på, at målene især skal komme fra de kanter.
Det er en vigtigt kamp, og vi må ikke snuble! Som optaktsskribent siger min statistik 4 kampe, 4 sejre og en målscore på hele 16-0! Mit bud er dog, at Wolves nok skal få scoret, men at vi ligeledes også nok skal komme på tavlen. 3-1 Spurs – COYS!!
Internationale nyheder
-
Leeds boss Neil Warnock has confirmed Andros Townsend has ended his loan spell at Elland Road to...
-
Lee Dixon and Emmanuel Petit on why Sunday's north London derby is the most important of Arsene...
-
Jermain Defoe is confident Tottenham can secure their first derby double over Arsenal in almost 20...
-
Tottenham striker Emmanuel Adebayor is confident he will be fit for this weekend's north London...
-
Barcelona vice-president Josep Maria Bartomeu says the club will not 'enter the madness market'...
-
Rafael van der Vaart is confident he will be ready to step back into Tottenham's starting XI when...
-
Former Chelsea, West Ham and Portsmouth manager Avram Grant gives his backing to Harry Redknapp to...
-
Tottenham winger Danny Rose insists playing in Sunday's FA Cup goalless draw at Stevenage was a...
-
Tottenham manager Harry Redknapp says he is "pleased to not be out of the cup" after a hard-fought...
-
Harry Redknapp joked Tottenham's draw with Stevenage on Sunday will not have helped his chances of...
