Retningslinjer for brug af hjemmesiden
Retningslinier for White Hart Danes – forum og replikboks
Ordet er naturligvis frit på på vores hjemmeside, men da det samtidig er hensigten, at debatten skal være saglig, må der nødvendigvis være nogle enkle retningslinier. Disse administreres af et hold moderatorer udpeget af White Hart Danes’ bestyrelse.
Moderatorernes email er: moderatorspurs [at] gmail [dot] com
Generelle retningslinier
Vi forventer et anstændigt sprogbrug og en sober tone i alle indlæg. Latterliggørelse af en anden debattørs formulerings- og staveevner accepteres ikke, og i særligt grove tilfælde kan moderatorerne vælge at give karantæne.
Direkte tilsvining eller perfide angreb på enkeltpersoner i Tottenham eller White Hart Danes har intet med debat at gøre, og vil derfor ikke blive accepteret. Stikpiller til andre brugere ang. deres meninger og tidligere indlæg og provokationer (direkte som indirekte) accepteres heller ikke. En smiley giver ikke frit slag til noget af ovenstående.
Vi tolererer naturligvis kritik - også af Tottenham og White Hart Danes, men da dette er en hjemmeside drevet af White Hart Danes, forventes det, at kritik af Tottenham, spillere og White Hart Danes fremsættes på konstruktiv vis.
Fremsættelse af trusler om overgreb og lignende ubehageligheder vil blive straffet med en spærring af afsenderens brugerprofil, og i særligt grove tilfælde en politianmeldelse. Ligeledes vil injurierende indlæg blive slettet, og i gentagelsestilfælde vil afsenderens brugerprofil blive spærret.
Racisme, diskrimination og andre ytringer baseret på baggrund af en persons eller spillers religion, etniske oprindelse, hudfarve og lignende medfører spærring af afsenderens brugerprofil, og i grovere tilfælde en politianmeldelse.
Politiske debatter hører ikke hjemme på hjemmesiden, medmindre det er strengt relateret til fodbold eller Tottenham. Ytringer som direkte afspejler brugerens politiske ståsted og holdninger er ikke acceptable og vil blive slettet. Samtidig vil brugeren modtage en advarsel.
I det hele taget: Tænk før du skriver, og læs dit indlæg igennem en ekstra gang inden du poster det!
Moderatorer
Moderatorerne kan - og vil - uden varsel slette indlæg, der ikke overholder ovennævnte retningslinier.
Det vil altid være moderatorernes skøn der afgør, om et indlæg falder indenfor eller udenfor retningslinierne. Hvis du oplever, at dine indlæg slettes, nytter det ikke at poste dem igen eller at brokke sig i replikboksen. Kan du ikke acceptere moderatorernes afgørelsen, kan de ”ankes” i en e-mail til bestyrelsen.
Hvis du således føler, at et indlæg krænker retningslinierne, skal du ikke begynde at kommentere på det, men i stedet kontakte moderatorerne eller et medlem af bestyrelsen. Hvis du selv begynder en diskussion i replikboksen eller på forum, risikerer du selv få en advarsel for din opførsel.
Moderatorerne har ret til at uddele karantæner i kortere tid og bestyrelsen har ret til at udelukke personer totalt fra hjemmesiden i tilfælde af, at gentagne karantæner ikke ser ud til at have nogen effekt.
Moderatorer og bestyrelse arbejder som udgangspunkt ud fra følgende regelsæt:
1.gang: Advarsel
Advarsler kan gives af den enkelte moderator.
Besked tilsendes brugeren og bestyrelsen skriftligt via mail. I mailen henvises der via copy-paste både til afsnit i retningslinierne, og til brugerens konkrete indlæg.
2.gang: En uges karantæne
En uges karantæne kan kun gives efter diskussion mellem to eller flere moderatorer.
Besked tilsendes brugeren og bestyrelsen skriftligt via mail. I mailen henvises der via copy-paste både til afsnit i retningslinierne, og til brugerens konkrete indlæg samt det første indlæg, som udløste advarslen.
De registrerede IP-adresser på brugeren spærres og der træffes aftale om, hvem der ophæver spærringen, når karantæneperioden er udløbet.
3.gang: En måneds karantæne
Karantæne ved 3.gangs-overtrædelser kan kun gives efter diskussion mellem to eller flere medlemmer af bestyrelsen.
Besked tilsendes brugeren og moderatorer skriftligt via mail. I mailen henvises der via copy-paste både til afsnit i retningslinierne, og til brugerens konkrete indlæg samt til det indlæg, som udløste advarslen og til det indlæg, som udløste en uges karantæne.
De registrerede IP-adresser på brugeren spærres og der træffes aftale om, hvem der ophæver spærringen, når karantæneperioden er udløbet - hvis da ikke der er tale om en permanent karantæne.
4. gang: 1 års karantæne
Overtrædelse af retningslinjerne inden for forældelsesperioden straffes med et års karantæne.
5. gang: Eksklusion
Efterfølgende overtrædelse af retningslinjerne straffes med eksklusion fra hjemmesiden.
Øvrige forhold
I særligt grove tilfælde, kan brugerens udbyder kontaktes. Eksempler på "særligt grove tilfælde":
- Entydigt racistiske indlæg
- Indlæg med grov personlig tilsvining eller opfordring til vold
- Hvis en spærret bruger gentagne gange opretter nye brugere og fortsætter med indlæg som de, der tidligere har givet advarsel/karantæne
Generelt er iøvrigt også gældende, at advarsler, karantæner ikke bliver forældede før der er gået to år fra afsendelse af advarsel/karantæne. Eksklusion er uigenkaldelig.
Internationale nyheder
-
Jose Mourinho says there has not been any discussion about loanee Gareth Bale's future at Tottenham.
-
Our betting expert Jones Knows makes his Premier League predictions for the weekend.
-
Former Spurs manager has made Alli his No1 targetTottenham reluctant to let the midfielder...
-
The travel ban on countries from South America and Portugal does not currently include an exemption...
-
The Premier League has announced a raft of fixture changes throughout January due to the impact of...
-
Tottenham Hotspur manager José Mourinho said his side's performance against Fulham was 'not good...
-
Stoke City sign Tottenham Hotspur forward Jack Clarke on loan for the rest of the Championship...
-
Fulham boss Scott Parker says "no-one knows what we have been through" after his side drew 1-1 with...
-
Tottenham dropped more points in their pursuit of the Premier League pacesetters as Ivan Cavaleiro...
-
Ivan Cavaleiro's late header earns Premier League strugglers Fulham a hard-fought draw against...