DEBATINDLÆG

SKREVET AF: ANDREAS NØRGAARD NIELSEN

VORES LANGVARIGE KRISE

Hvordan opstod krisen?

Vi har lige tabt 0-3 på hjemmebane til vores nedrykningskandidater fra Nottingham Forest, og det siger næsten alt om, hvor vi står lige nu. Vores chancer for at overleve bliver dårligere og dårligere, men heldigvis tabte West Ham til Aston Villa, hvilket gør, at vi stadig, med nød og næppe, holder os over stregen med kun ét points forskel. Men spørgsmålet er: hvordan opstod denne krise egentlig?

Hvis vi kigger på det over en længere periode, så er det svært ikke at pege på tiden efter Champions League-finalen i 2019, eller måske allerede da vi flyttede ind på det nye stadion, som startskuddet på nedturen. Efter finalen forlængede vi med Harry Kane og Mauricio Pochettino, hvilket gjorde, at fremtiden så ekstremt lys ud. Især fordi vi nu kunne begynde at tiltrække spillere fra en helt anden hylde end tidligere.

Men det formåede klubben ikke at udnytte godt nok.

Allerede under Pochettino var vi blandt andet inde i billedet til spillere som Paulo Dybala og Bruno Fernandes, men vi endte med ikke at hente nogen af dem, blandt andet på grund af vores lønstruktur. I stedet valgte vi at hente stortalentet Tanguy Ndombele for en ny transferrekord. Han fik ellers en god start i den hvide trøje med en scoring i sin debut, men efterfølgende viste det sig, at han ikke havde den rette mentalitet som professionel fodboldspiller.

Det hele begyndte for alvor at gå galt, da Pochettino fik en dårlig start på sæsonen, og det kostede ham jobbet. Ind kom José “The Special One” Mourinho, som blev ansat med det ene formål at sikre klubben et trofæ, noget vi ikke havde vundet i 12 år på det tidspunkt. Mourinho fik en blandet modtagelse blandt fansene. På den ene side vidste man, at han kunne vinde trofæer, men på den anden side gik hans spillestil stik imod den måde, vi gerne ville spille på.

Mourinho fik en god start i Tottenham, hvor vi blandt andet så en helt ny version af Harry Kane, som til tider spillede som en 10’er efter Eriksens afgang til Inter. Efter noget tid i jobbet lå vi faktisk med i toppen af ligaen. Selvom det ikke gik som forventet i den sidste periode under Mourinho, nåede vi alligevel en Carabao Cup-finale.

Og så tog ledelsen endnu en fuldstændig uforståelig beslutning.
Daniel Levy valgte at fyre Mourinho fem dage før finalen, den finale han netop var blevet ansat til at vinde. I stedet blev vores tidligere spiller Ryan Mason sat ind som midlertidig træner, selvom han aldrig havde været cheftræner før. Han skulle nu stå i spidsen for os i en finale, som endte med et nederlag, og dermed fortsatte vores lange tørke uden trofæer.

Herefter begyndte det helt store “shitshow” i jagten på en ny manager. Vi kunne nærmest have stillet en hel startopstilling med trænere, der havde afvist os. Det siger alt om klubbens situation. Samtidig var der stor kritik af, hvordan ledelsen behandlede vores trænere – blandt andet ved at fyre Pochettino kort efter en Champions League-finale og Mourinho lige før en finale. Oven i det havde vi et lønloft, der gjorde det ekstremt svært at tiltrække topspillere.

Til sidst fandt vi en træner, der gerne ville have os, nemlig Nuno Espírito Santo, som netop var stoppet i Wolves efter et flot arbejde der. Det var samtidig også her, Fabio Paratici kom til klubben. Men transfervinduet var langt fra imponerende, hvor vi hentede spillere som Emerson Royal, Gollini (leje), Bryan Gil, Pape Sarr og Cristian Romero (leje).

Her begyndte man virkelig at kunne se et mønster i vores transfers, de ramte simpelthen ved siden af.

Nuno fik ellers en god start med tre sejre i sine første tre kampe, herunder en sejr over Manchester City, og han blev kåret til månedens manager. Men cirka to måneder senere var det gået så galt, at han blev fyret.

Ind kom Antonio Conte, en træner mange Tottenham-fans havde håbet på. Han havde haft stor succes med både Chelsea og Juventus, men var endnu en træner, der ikke passede ind i klubbens DNA. Alligevel leverede Conte et fremragende stykke arbejde og blev den første Tottenham-manager til at være ubesejret i sine første otte kampe.

I januar hentede vi Kulusevski og Bentancur, og det gav håb om, at vi endelig var på rette vej. Men igen svigtede ledelsen i sommerens transfervindue. Spillere som Djed Spence blev hentet uden Contes fulde opbakning, hvilket han også selv udtalte offentligt.

I sin første sæson kvalificerede Conte os til Champions League, og alt så positivt ud. Vi lå stabilt i top 6, og der var tro på projektet. Men i 2023 begyndte det at falde fra hinanden. Conte fik helbredsproblemer, og hans assistent Christian Stellini overtog i en periode, hvor resultaterne ikke var gode.
Den 18. marts 2023 efter en uafgjort mod Southampton eksploderede Conte og gik i pressen og kritiserede både spillere, ledelse og hele klubbens mentalitet. Kort efter blev han fyret.

Og hvem overtog?

Hans assistent, hvilket mange fans var uforstående overfor, da det betød mere af det samme. Det holdt da heller ikke længe. Et stort nederlag til Newcastle, hvor vi lukkede fem mål ind på kort tid, blev dråben. Samtidig blev Fabio Paratici bandlyst fra fodbold i to år efter sin tid i Juventus, og Johan Lange kom ind som ny sportsdirektør.

I sommeren 2023 ansatte vi Ange Postecoglou. Ikke et stort navn, men en træner der netop havde vundet The Treble med Celtic. Det var også sommeren, hvor vi sagde farvel til Harry Kane og goddag til spillere som Maddison og Van de Ven.

Ange fik en fantastisk start. Han var ubesejret i sine første tre måneder og blev kåret til månedens manager tre gange i træk. Men det hele vendte efter et nederlag til Chelsea, hvor vi fik to røde kort, og hvor Van de Ven blev skadet. Herefter ramte skaderne for alvor, og vi gik fem kampe i træk uden sejr.
Resten af sæsonen var skuffende, og vi endte kun med en Europa League-plads.

I sommeren 2024 håbede vi, at transfervinduet kunne løfte os, men igen svigtede ledelsen. Ange ønskede spillere som Semenyo, Guehi og Pedro Neto, men i stedet fik vi Dominic Solanke og en række unge spillere.

I Anges anden sæson sagde han i medierne, at han ofte vinder noget i sin anden sæson, noget mange grinte af. Men selvom vi kæmpede i bunden af Premier League, gik vi hele vejen i Europa League og vandt vores første trofæ siden 2008 med en 1-0 sejr over Manchester United i Bilbao.

Alligevel kostede vores elendige ligapræstationer ham jobbet, da vi sluttede som nummer 17, det laveste pointtal nogensinde uden at rykke ned.

Hans afløser blev danske Thomas Frank, som havde haft stor succes, og forventningerne var høje. Samtidig var Daniel Levy ude, men ind kom Vinai, som mange ikke så som en forbedring.
Vi hentede spillere som Xavi Simons og Kudus, men transfervinduet var igen præget af kaos. Vi missede Gibbs-White, brugte lang tid på Savinho og Eze uden succes, og kritikken af Johan Lange voksede.

Samtidig forlod Son klubben, og Maddison blev korsbåndsskadet.

Thomas Frank fik en god start, hvor vi blandt andet var foran 2-0 mod PSG i Super Cup-finalen, men alligevel endte med at smide det hele og tabe efter straffesparkskonkurrence. Det var på mange måder meget sigende for, hvor vi er som klub. Vi startede også fint i ligaen, men skaderne ramte igen, og spillet faldt fra hinanden. Det virkede ikke som om, vi havde en klar gameplan, og vi var nemme at læse.

Vi gjorde det udmærket i Champions League, hvor vi sikrede os en 4. plads i ligafasen, men i ligaen kunne vi ikke få resultaterne.
Samtidig valgte Fabio Paratici at forlade klubben igen efter et tilbud fra Fiorentina.

I januar solgte vi Brennan Johnson til Crystal Palace, mens skaderne fortsatte. Kudus blev langtidsskadet, og ind kom Gallagher og en ung venstreback, som ingen rigtig kendte.

Det blev heller ikke til meget mere for Thomas Frank, som efterfølgende blev fyret.

Ind kom Igor Tudor som midlertidig træner, og det siger næsten alt. En træner uden Premier League-erfaring skulle redde os fra nedrykning med en trup, der er mentalt knækket. Det lignede fra starten en dødsdømt løsning.

Så hvor står vi nu?

Vi står som en klub uden identitet, uden kontinuitet og uden en klar plan. Trænere bliver skiftet ud konstant, spillere bliver hentet uden en rød tråd, og ledelsen virker reaktiv i stedet for strategisk. Det her er ikke bare uheld, det er konsekvensen af mange års fejlslagne beslutninger.

Hvad skal der gøres i denne fodboldklub? Hvordan ser fremtiden ud for os?

Det er svært at sige lige nu, hvad der skal til for at redde vores elskede klub på den korte bane, og det er i sidste ende op til den enkelte, hvad man mener, løsningen er. Én ting virker dog ret klar: Igor Tudor er ikke manden, der skal føre os videre. Jo hurtigere han er ude, jo bedre. Det har været et fejlcast fra starten og viser endnu engang, hvor dårligt drevet denne klub er. At hente en træner uden Premier League-erfaring ind til at redde en mentalt knækket trup fra nedrykning, er nærmest en opskrift på fiasko.

Hvis vi vælger at fyre Igor Tudor, hvem skal så ind? Løsningen ligger nok i en midlertidig træner endnu en gang. En tanke kunne være en, der kender klubben og dens DNA – for eksempel Ryan Mason. Selvom hans ophold i West Brom ikke var nogen succes, så kender han klubben og har tidligere stået i spidsen som midlertidig træner. Andre navne som Tim Sherwood er også blevet nævnt, hvor han selv har været ude og sige, at han kan redde os fra nedrykning, samtidig med at han har forklaret, hvordan han vil sætte holdet op. Der er også Sean Dyche, som er kendt for sin hårde stil og evne til at få spillere til at kæmpe – noget der i den grad mangler i den nuværende trup, som kvalitetsmæssigt burde være langt bedre end en nedrykningskamp.

Men vi ved heller ikke, hvad beslutningen bliver fra den øverste ledelse med Johan Lange og Vinai i spidsen. Det er ekstremt svært at læse deres næste træk. De færreste havde for eksempel set Igor Tudor blive ansat, så alt virker muligt på nuværende tidspunkt.

Lad os i stedet forholde os til de to scenarier: nedrykning eller overlevelse.

Hvis vi starter med det værst tænkelige scenarie, at vi rykker ned, så er det næsten garanteret, at vi mister en stor del af truppen. Spillere som Vicario, Van de Ven, Romero, Xavi, Kudus og Solanke vil med stor sandsynlighed forlade klubben. Vi vil derfor stå tilbage med en trup, der i høj grad skal bygges op omkring akademispillere, kombineret med få profiler, der vælger at blive, måske en spiller som Maddison, hvis vi er heldige. Samtidig er det svært at forudse, hvem der overhovedet bliver. Vores store talent Mikey Moore har allerede udtalt, at han gerne vil blive i Rangers en sæson mere.

Ved en nedrykning skal der trykkes på reset-knappen. Lewis-familien skal tage ansvar, og både Vinai og Johan Lange bør være fortid i klubben, sammen med store dele af både spillertruppen og staben. Alle fremtidige ansættelser skal igennem en langt grundigere proces, så vi undgår situationer som med talentspejderen, der offentligt gav udtryk for sin Arsenal-tilknytning. Vi skal have folk ind, der forstår klubbens DNA, og som kan være med til at genopbygge kulturen helt fra bunden. Derefter handler det om én ting: at dominere Championship og komme tilbage i Premier League så hurtigt som muligt. Hvis ikke det lykkes med det samme, kan det blive ekstremt svært at vende tilbage.

Hvis vi i stedet overlever, er opgaven stadig enorm. Sommeren skal bruges på en total oprydning, både i truppen, ledelsen og trænerstaben. Det er ligegyldigt, om det er store profiler, der ryger. Hvis de ikke har mentaliteten til at kæmpe for klubben, så hører de ikke til her. Samtidig skal vi finde en træner, der både kan sætte sig igennem i spillertruppen og skabe en forbindelse til fansene. Et oplagt navn vil være Pochettino.

Derudover er det afgørende, at vi hæver vores lønloft, så vi igen kan tiltrække spillere fra den hylde, vi burde befinde os på, nemlig i toppen af Premier League og som minimum i top 6. Hele klubben skal evalueres fra top til bund, og der skal ryddes ud, så vi kan starte på en frisk med spillere og stab, der rent faktisk vil kæmpe for klubben.

Hvis ikke det sker, selv hvis vi overlever, så risikerer vi blot at stå i præcis samme situation igen næste sæson.

Og næste gang er det ikke sikkert, vi er lige så heldige.

For det her er ikke bare en krise.

Det er resultatet af mange års fejlslagne beslutninger.

Men uanset hvad vil vi stadig elske og støtte denne klub, så lad os alle bakke op om holdet og spillerne, som vi gjorde mod Nottingham, resten af sæsonen.

COYS ... See MoreSee Less